fys-erhverv
   

APV – webbaseret arbejdspladsvurdering

Ifølge Arbejdsmiljøloven har alle virksomheder med ansatte pligt til at udfærdige en såkaldt APV - en arbejdspladsvurdering. APV'en skal revideres mindst hvert tredie år. Den skal gennemgå virksomhedens arbejdsmiljø, finde eventuelle problemer og lægge en prioriteret plan for deres løsning.

Hos fys-erhverv får du et stærkt elektronisk værktøj der hjælper dig med hele APV processen. Du kan stille netop de spørgsmål du ønsker, for f.eks. at få undersøgt arbejdsmiljøproblemer i netop din virksomhed. Vi bruger ikke standardskemaer. De spørgsmål som din virksomhed og fys-erhverv i samarbejde har opsat, besvarer medarbejderen via internettet.

I forbindelsen med indsamling af data gennemgås medarbejderens arbejdsplads og fysioterapeuten vejleder om f.eks. brug af arbejdsstol, ergonomiske forhold og arbejdsvaner som medarbejderen selv skal arbejde videre med.

Status på APV er hele tiden helt opdateret og tilgængeligt for din virksomhed uanset geografisk placering. Handlingsplan kan du opbygge selv, direkte af data fra APV'en. Vores APV giver dig desuden et utrolig stærkt værktøj til opfølgning på konkrete problemer direkte ud fra medarbejdernes besvarelser.

Fys-erhverv har udført mere end 6000 APV'er og arbejdspladsgennemgange. Vi kommer gerne ud til en uforpligtende demonstration af den elektroniske APV og en snak.

mail fys-erhverv · telefon 56282823