Stress
Ergonomi
APV
Foredrag
Gåture
Om

Booking & Øvelser

Gå løs på livet igen

Er du stressramt eller tæt på? Med FYSerhvervs professionelle behandlingsforløb Gå løs på livet igen får du hjælp til at få dit overbelastede nervesystem på fode igen.

Stress er ikke en sygdom, men et overbelastet nervesystem. Som fysioterapeut tager jeg udgangspunkt i, hvad der fysiologisk og biologisk sker i din krop og i dit nervesystem. Du får i et letforståeligt sprog den neurofysiologiske forklaring på, hvorfor du har det, som du har. Når du ved det, er det nemmere at forstå, hvad du skal gøre ved dit overbelastede nervesystem.

Jeg har mange års behandlingserfaring med personer med stress-symptomer, og jeg har samlet al min fysioterapeutiske viden og erfaring i Gå løs på livet igen – forløbet. Her får du det bedste og på en nem måde, der er praktisk og let at anvende nu og i fremtiden – så du slipper af med dine stress-symptomer, og ved, hvad du skal gøre for ikke at få dem igen.

"Det vigtigste du kan gøre for din hjerne, er at bevæge dig. Vil du øge din stresstærskel, forbedre din hukommelse og styrke din kreativitet og intelligens? Så sørg for at bevæge dig."

Helt konkret skaber jeg undervejs i forløbet sammen med dig selv forudsætningerne for, at dit nervesystem har gode arbejdsforhold. Du lærer at lytte til det, din krop fortæller dig, og du bliver bedre til at gøre tingene lige tilpas i stedet for at prøve at gøre alt.

Du skal øve dig og du skal træne. Både i selve behandlingsforløbet og bagefter. Vi arbejder sammen med bevægelse, berøring, bevidsthed og vejrtrækning, og du får råd og vejledning til, hvordan du bedst kommer videre.

Det hele bliver bundet sammen af bevægelse i naturen: Vi går i skoven, får pulsen op, arbejder med vejrtrækning, med bevægelsestræning, og med bevidsthed og berøring. Vi taler lidt og lytter mere. Efter hver behandlingsdag træner vi kropsøvelserne sammen virtuelt.

Hos mig skal du ikke sidde ned og samtale, som du gør hos f.eks. en psykolog. Vi er i naturen, og den hjælper dig til at mærke ro; vi går og jeg lærer dig kropsøvelser, der nedsætter dine stresssymptomer.

Genoptræning af dit nervesystem tager tid. Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid det tager. Men jeg lover, at jeg vil guide, inspirere og hjælpe dig.

Testimonials

"... med Mariannes helt enkle øvelser oplever jeg, at jeg på få minutter kan ’grounde’ og slippe af med de dårlige følelser. Jeg bruger nu øvelserne fast hver morgen, og uanset i hvilket humør jeg vågner, hjælper det mig til at komme godt i gang med dagen."

"... det er en hel enestående kombination med stille skovvandringer/ naturoplevelser blandet med øvelser, som er relevante for stress-ramte."

"Man kommer ud af huset, ud i luften, hvor man ikke føler sig klemt. Og her er der både tid til at være alene og til samvær, uden at det bliver for meget - og til øvelser i naturen."

FYSerhverv Aps
Anemonevej 3
4600 Køge

W: fyserhverv.dk
T: +45 30282823
E: ms@fyserhverv.dk
CVR: 30594207